Kaninhop

1.Indledning

2.Lær kaninen at hoppe

3.Kaninspring - (flere eksempler på spring)

4.Konkurrenceregler (Dansk Kaninavlerforening)

 

Kaninhop er en herlig og festlig form for motion for både kanin og ejer! Du kan træne hop hjemme i haven eller i stuen, men der findes også en del steder rundt omkring i landet, hvor du kan gå til kaninhop. Dansk Kaninavler Forening har mange lokalafdelinger, hvor der står HOP på programmet. Også 4H har kaninhop flere steder. Dansk Kaninavlerforening har udarbejdet et konkurrenceprogram, hvor kaninerne konkurrerer i forskellige klasser. Alle kaniner starter med let bane, derefter kan den rykkes op i middelsvær, svær og elite. Der er krogede og lige baner. Desuden er der særlige discipliner indenfor højde- og længdehop. Endelig er der også konkurrencer i duelhop, show og andre klasser. Kaninhop er for alle aldre, og der er både børn og voksne med til de mange konkurrencer, der afholdes landet over.

 

 

1. LÆR KANINEN AT HOPPE: - top

 

Først må kaninen gøres tillidsfuld og vant til berøring. Her er Candy på kun 8 uger, der allerede er gået igang med træningen. Hans far, Sniffer, er en god hopper, og hoplyst- og evner går ofte i arv, så Trine håber, at Candy kan blive lige så dygtig som sin far.

Derefter må du anskaffe dig en sele. Køb en sele, der er nem at få af og på, gerne med snaplåse. På www.benie.dk findes der nogle gode seler. Den lille ring som linen fastgøres i, skal sidde på ryggen af selen. Linen må naturligvis ALDRIG fastgøres til den del af selen, der går rundt om halsen.

Selen til højre spændes rundt om halsen og rundt om maven. Linen er 1 1/2 m lang, hvilket er en god længde til kaninhop ("dyrehandler"seler er ofte kun 1 m lange - og det føles meget kort, hvis kaninen pludselig får fart på over hoppene)!

Kaninen til højre hedder "Basse" og er en hollænderhan.

 

 

 

 
Først skal kaninen have lov til at vænne sig til selen. Gå en stille og rolig "tur", hvor den selv får lov at bestemme retning og fart. Gå bag kaninen, og flyt den med hænderne, hvis du vil en anden vej. Bliv i din egen have, hvor kaninen ikke forskrækkes af hunde etc.

   

 

Bliv bag kaninen. Den bryder sig ikke, om at du er foran. Træk ikke i linen forfra, for at få kaninen fremad, det får den blot til at stritte imod. Husk du kan ikke gå tur med en kanin, ligesom du kan med en hund.

("Pikachu", dværgblanding)

   

Så er Basse ved at være klar til sit første hop. Forhindringen er hurtigt lavet med 2 urtepotteskjulere og et kosteskaft. Mælkekartoner fyldt med sand er også vældig gode til at bygge begynderspring med.

Basse ved ikke rigtigt hvad det går ud på, og stopper op foran forhindringen. Trine hjælper ham forsigtigt bagfra ved at prikke lidt til ham ved bagbenene. Eventuelt kan hun vælge at løfte kaninen over de første gange.

 
Husk linen skal være løs mens kaninen hopper. Den er tilbøjelig til at være uvillig til at hoppe, hvis den mærker en stram line.  

Også lille Candy er igang med træningen. Han finder hurtigt ud af hvad det drejer sig om, og hopper lystigt over det flotte girafspring. Sådan en lille kaninunge, skal man passe på ikke at overanstrenge, så træningen slutter hurtigt for hans vedkommende. Først når kaninen er 4 måneder gammel, må den deltage i en officiel hop-konkurrence, så der er masser af tid til at lære ham op!

I første omgang skal kaninen lære at hoppe over forskellige spring, og være tillidsfuld ved at være i selen. Senere kan man altid øge højden.

 

Der er mange discipliner indenfor kaninhop. Her til venstre er det "Esra´s Ch. Sniffer" der hopper højdehop. Højden er 93 cm - og det er hans personlige rekord.

Til højre hviler han sig veltilfreds i græsset.

Til konkurrencer får man 3 forsøg på hver højde. Dem der kommer over, går videre til næste højde. De fleste konkurrencer starter ved 40-45 cm.

 

Træningen lykkedes!

Sniffer fik bronze ved DM i højdehop i Haderslev i 2002.

Han sprang dog "kun" 80 cm.

Vinderen blev Bjarne og "Mr. Black Jack" der hoppede 85 cm.

       
KANINSPRING - (flere eksempler på spring) - top fra DM i Haderslev 2002    

 
 
 

Hvis du vil bygge kaninhop selv, skal du huske at pindene skal kunne falde ned til begge sider. Du kan bøje en holder i feks 2mm ståltråd, eller du kan købe holderen færdig. Man kan også lave holdere af små stykker træ. Det er kun fantasien, der sætter grænser på selve udformningen af springet. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at kaninen ikke kan komme til skade. Der må ikke stikke søm, skruer eller andet ud nogen steder.

I Dansk Kaninavlerforenings hopreglement kan man læse om forhindringerne at mindste bredde for baneforhindringer skal være 40 cm (men lav dem bare på 60 cm - det er bedre)!. For højde og længdespringsforhindring er mindste bredde 80 cm. Højden varierer fra 25 cm - 50 cm.

Forhindringernes mål fastsættes på følgende måde:

Du kan købe færdige kaninhop hos det svenske firma Libra Artic. Danske www.benie.dk har 3 modeller der kan bestilles over nettet.

KONKURRENCEREGLER (Dansk Kaninavlerforening): - top

Der konkurreres i lige og krogede baner i forskellige sværhedsgrader. Særlige discipliner er længdehop og højdehop. Desuden er der forskellige "for sjov" konkurrencer f. eks. duelhop, figurhop og slalomhop.

I lige og krogede baner kan man rykke op i klasserne efter et "pinde-system". Når man har opnået 3 pinde i en klasse, bliver kaninen opklasset og kan ikke længere starte i den lavere klasse. I længde- og højdehop kan kaninen blive eliteklassificeret og dermed opnå tilladelse til at starte ved DM. I klasserne elite kroget, elite lige, højde- og længdehop kan kaninen opnå et certifikat. Når den har fået 3 certifikater kan den kalde sig "champion". En kanin der har opnået champion-titlet i alle 4 discipliner er "grand Champion".

Endelig findes der særlige veteranklasser for ældre kaniner (over 4 år).

Nedennævnte er uddrag fra Dansk Kaninavlerforenings konkurrencereglement:

Klasseinddeling:

LIGE BANER

LET LIGE:Mindst 8 forhindringer, mindste afstand mellem forhindringer 180 cm, maksimum højde 25 cm, 1 "længdespring" max længde 25 cm.

MIDDELSVÆR LIGE: Mindst 10 forhindringer, mindste afstand mellem forhindringer 200 cm, max højde 35 cm, mindst 2 længdespring max længde 40 cm, vandgrav obligatorisk

SVÆR LIGE: Mindst 10 forhindringer, mindste afstand mellem forhindringerne 200 cm, max højde 40 cm, mindst 3 længdespring max længde 55 cm, vandgrav obligatorisk.

ELITE LIGE: Mindst 12 forhindringer. Mindste afstand mellem forhindringer 220 cm, max højde 50 cm, mindst 4 længdespring max længde 70 cm, vandgrav obligatorisk.

KROGEDE BANER

LET KROGET: Mindst 10 forhindringer max højde 25 cm, mindst 1 længdespring max længde 25 cm

MIDDELSVÆR KROGET: Mindst 12 forhindringer max højde 35 cm, mindst 2 længdespring max længde 40 cm, vandgrav obligatorisk.

SVÆR KROGET: Mindst 14 forhindringer max højde 40 cm, mindst 3 længdespring max længde 55 cm, vandgrav obligatorisk.

ELITE KROGET: Mindst 16 forhindringer max højde 50 cm, mindst 4 længdespring max længde 70 cm, vandgrav obligatorisk

Afstand mellem springene på kroget bane skal helst mindst være som minimumsafstanden på lige baner.

I elite klassen kan antallet af spring sættes ned til 10, når særlige forhold taler for det. Dette gælder ikke ved mesterskaber.

BEDØMMELSE:

Anbefalet max. tid er 2 minutter. Der kan tildeles 3 minutter, såfremt banen er krævende. Kortest tilladte tid ved banehop er 1 minut. Det kan bestemmes, at overskridelse af en max. tid kan tillægges fejl. Max. tid skal hvis den er anderledes end 2 minutter annonceres ved konkurrencens start.

Ved lige antal fejl vinder den kanin, der har gennemført banen på kortest tid. Ved samme antal fejl og samme tid foretages der omløb.

Kaninen må løftes over eller ud af en nedrevet forhindring, uden at belastes med ekstra fejl. Kaninen skal sættes ned igen, hvor den naturligt ville være landet. Såfremt der ligger pinde der, må disse fjernes af hensyn til kaninen.

Nedrivning af rammer og sidestykker ved forhindringer regnes også som nedrivning.

Forhindringer som er forkert opsat eller nedrevet af den foregående ekvipage, regnes som klaret.

__________________________________________________________________________________

Følgende belastes med 1 fejl:

A Nedrivning (både af kanin og fører)

B Skævt over forhindringen, således at sidestykket passeres.

C Kaninen løftes over en ikke nedrevet forhindring

D Korrektion. 3 korrektioner giver 1 fejl (nærmere om korrektioner længere nede)

E Tyvstart

F Tidsfejl. Fejl gives for hvert påbegyndt tidsinterval efter tidsgrænsen.

Følgende medfører diskvalifikation fra den disciplin fejlen er sket i:

A Overskredet max. tid

B Tydelig uvilje mod at hoppe

C Forkert vej i banen

D Gentagen tyvstart i samme gennemløb

E Kaninen har forladt baneområdet

F Føreren taber snoren, og kaninen springer over en forhindring

G Uagtsom behandling af kaninen

H Føreren møder trods advarsel ikke frem til start i tide.

___________________________________________________________________________________________

 

 

Forside

Opdateret: 10.06.04 Jette Søgaard medlem af Dansk Kaninavlerforening